blog

torsdag den 20. oktober 2011

Dag 3 beijing – Den forbudte by, Silkemarked og Beihei Park




Dag 3, ja jeg har så stadig lidt jetlag og kunne godt mærke at Stine er lidt mere et lyn til at komme op, end jeg er! – men da vi ellers kom ud af døren og fik gået en ”lille” tur for at komme til indgangen, på den modsatte side af hvor vi bor, skulle vi nok været stået lidt tidligere op. Så på trods af kl. Kun var 09.30, var der allerede sort af mennesker. Vi blev lidt irriteret, men dette var nok mere pga. Af kinesernes væremåde og deres ”trang/lille mani”, til at skulle gå ind i folk – også selvom der er rigeligt plads udenom. Dette er så endnu værre når der er en kæmpe plads fyldt med mennesker. Vi kommer derind og den forbudte park er rigtig flot, indeholder faktisk 19.999 ½ værelser – præcis et halvt værelse mindre end deres ”Gud”, jeg ikke kan huske navnet på. Der er smukt på trods af byens smock og tåge, men alligevel føler man allerede på dag 3 at vi har set det lidt før, med de samme templer, mønster og pladser(de forskellige kejsere virker som om de har samme indretningsarkitekt – men fint er det). Da vi kommer ud til haven var dette dog en helt anden snak fyldt med træer, sten, vand, klipper og templer det var virkeligt smukt. Da vi kommer ud derfra havde vi snakket lidt om at skulle  prøve en cykeltaxa, men vi synes at prisen på 120 RMB(110 kr) var lidt for høj, og blev enige om at gå til silkemarkedet. Der går dog ikke fem min så kommer der en ny lynkineser og tilbyder os den samme tur for ”three money!!”, da manden bliver ved og vi har lidt lyst til turen bliver vi enige om at gøre det – efter vi i øvrigt har spurgt ham mange gange om han nu mente 3 af deres kinesiske penge. vi bliver kørt i hvad vi mener er den forkerte vej men vi tænker måske også lidt at han kan en lille smutvej. På samme tid har vi nu fået en ekstra cykel ”free og charge”, så vi kunne komme hurtigere derover. Vi bliver smidt af på en lille øde p-plads og de peger begge og sider at silkemarkedet ligger på den anden side af en nærliggende bygning. De dumme kinesere vil nu have 300 kr, pr. Pers for de 300 meter vi nu har kørt?!?! WTF? Vi bliver alle sammen lidt hidsige og ender med at betale dem 60 kr, og går pisse sure fra stedet! – vi går så lidt rundt og efter vi har bandet og lovet hinanden ALDRIG at skulle til Kina igen(i kampens hede – sagde vi lidt af hvert) – går det op for os og vores fine GPS på Stines iphone at lige meget hvilken vej vi gik var vi i hvert fald ikke i nærheden af nogen form for shopping. Meget røde i hovederne fanger vi en taxa, kører omkring 5 km. Den modsatte vej – betaler hende 20 kr. og WUPTI lige til døren af silkemarkedet. Nå men efter en times shopping, lidt mad og drikke er vil kølet lidt ned igen og får købt lidt forskellige gode ting. Vi ender med at komme på Starbucks hvor de spiller ”New York New York”, og der nyder vi ellers lidt følelsen af at være ”hjemme”, ovenpå det kæmpe kulturchok os ”DUMME DÄNE”, fik os i dag.
Vi tager tilbage til hotellet og  spenderer ellers 10 kr. på at komme ind i den flotteste park – BEIHEIpark, hvor vi får snakket, grint og hygget. Vi slutter aftenen af med en god traditionel kinesisk ”middag” for  1,5 idet de glemmer det vi har bestilt. Vi kommer til at kigge på en lokalt fulderik uden fortænder der prøver at charmere sig ind på kvinderne ved at synge en eller anden form for kinesisk opera… Tja hvad kan vi sige??..., kinesisk ordsprog siger: ”Dont ask, just eat ”– jeg tror vi nøjes med ”dont ask” i dagens anledning.

Ingen kommentarer: