blog

onsdag den 19. oktober 2011

Dag 2 beijing – den kinesiske Mur here we come :)



Wuhuuu så går turen til muren… vi startede dagen med at stå op og jeg var heftigt påvirket af lidt jetlag eller også synes jeg bare ikke at 11 timers søvn var nok?! Nå men tidligt op og afsted med en lokalguide kl 07.30 og så først ud og se the Ming Tomb, som er et helligt gravsted for en sej og ellers rimelig død kejser (denne gut forstod sig virkelig på indretning og størrelse når det gjaldt gravsted) Vi kom desværre ikke ned under jorden til hans menneskestørrelse hør med tusinder af soldater der skulle passe på ham, men vi så ovenpå overfladen, med drageskildpadder, offertempel, ”indgangstempel” og stor forhave som bare var ”intro”, til hans lille gravsted.
Så videre til muren og turen derud var så vildt vores chauffør kørte mildest talt som en sindssyg!. Da vi kom derud til det mindre turistede område, skulle vi med en stolelift op ad bjerget og til selve muren. FED FED FED er muren, og pisse hård og klatre på – og ja.. – KLATRE! Nogle af murens trin var de irriterende små trin, hvor der skal tage to ad gange fordi de er så lave, andre skulle man derimod tage og klatre op af fordi et trin gik mig til knæet – WHAAT?
Efter en masse trin og pulsen helt i vejret fik vi brugt to timer på muren. Efterfølgende skule vi ned af bjerget igen og det foregik på en slags ”kælk” i en rutchebane men håndbremse hele vejen ned igen- - det var for sjovt!
Lidt efter en lokal kinesisk frokost tog vi videre til en silkefabrik, hvor vi så hvordan de laver silke, og hvordan de så prøver at sælge og tage røven på dig bagefter :)det var meget sjovt at se, og endte med at bruge ca. 55 kr på 5 toilettasker i silke… FY FOR SAT..
Videre efterfølgende til TEADOCTOR, hvor vi fik smagt lidt forskellig the og lærte lidt om traditioner og helbred, det var såmænd meget hyggeligt – meeeen theen var meget dyr – sikkert fordi det var mange turister…
Videre til fodmassage på et olympisk stadium i Beijing, hvor vi fik prof. Sportsmassage, efter vi havde haft fusserne i en gang thevand – jep! Mere the på programmet, dette var så en healende the der ikke kunne drikkes. Det var vildt behageligt og til tider gjorde det lidt nas, men det var jo gratis i 40 min. Så jeg klager ikke.
Vi kørte til sidst kort forbi ”the nest”, som er det nyeste olympiske stadium i Beijing, og det var super flot, men der var meget mørkt og tåget, så der tager vi hen igen…

Vi sluttede dagen af med lidt aftensmad på en mere international restaurant hvor jeg fik pizza og blev bedste venner med en lille kinesisk kat der boede på deres sofa…
Men vi har det super godt og skal ud og se mange flere ting i morgen… savner jer alle sammen :)

Ingen kommentarer: